Vi tilbyder landskabspleje, havevedligeholdelse og design

Knigaardvej 8

8586 Ørum Djurs

Åbningstider

Fra 06.00 Til 17.30

Firmaprofil

Min vej til selvstændighed

Jeg har altid haft en stor interesse for havearbejde. Det kommer sig af min passion for græsset og måden det lægger sig som et frodigt og sundt tæppe over den kolde muld. Jeg mener at grønne og naturomgivelser er med til at give folk glæde i hverdagen, derfor er jeg omhyggelig og grundig i mit arbejde. 

 

Jeg har gennemgået en 4 årig uddannelse som greenkeeper i Norddjurs Golfklub, hvilket har givet mig et solidt indblik i at det jo ikke bare er græsset og planterne det handler om, men også selve den jord, de gror i. Selve jordens mineraler spiller en utrolig vigtig rolle, for at der er grønt og frodigt året rundt. De maskiner jeg bruger i de grønne områder er naturligvis perfekt egnet til opgaverne og jeg har stor erfaring med brugen af disse “minimaskiner”. 

 

Jeg har tidligere gennemgået rørlæggeruddannelsen. Dette betyder at jeg kan lægge kloakrør, dræn og dræningsanlæg som eksempelvis nedsivning eller regnvandsfaskiner. Regnvandsfaskiner opsamler regnvand og leder det direkte ned i jorden, derved aflaster du kloaksystemet og sparer udgiften ved at koble afløbet til kloakken. En faskine er miljøvenlig, da den bidrager til at gøre grundvandet renere, grundet de ekstra mængder af regnvand der ledes direkte til grundvandet. 

 

Jeg har også stor erfaring med reparationer og vedligeholdelse af brugte minimaskiner. Jeg har i mange år brugt min fritid på at sysle med minimaskinerne, samt køb og salg af minimaskiner indenfor det grønne område.

Herudover sysler jeg med reparation og vedligeholdelse samt køb/salg af brugte mini maskiner, inden for det grønne område.

Rørlægger

Som rørlægger, har man stor viden indenfor kloakarbejde, overgangsløsninger og forskellige rørtyper der ligger i jorden. 

Rørlæggeruddannelsen er både en teoretisk og praktisk uddannelse, hvor der både vil være vægt på kendskab til materialer, lægningsbestemmelser og projekteringsregler ved installationer uden dræn. Min viden på området gør, at jeg er bekendt med de rørføringer, der ligger i jorden. Desuden har jeg styr på dræningsanlæg og regnvandsfaskiner.

Greenkeeper

Som greenkeeper anlægger og plejer man golfbaner. Med min uddannelse som greenkeeper har jeg derfor stor viden og græs og andre planter der findes på et golfanlæg. 

 

En stor del af arbejdet som greenkeeper går ud på at man sørger for at banen altid er nyklippet og helt plan, så golfkuglerne kan trille i hul uden forhindringer. Det er også en greenkeepers arbejde at passe blomster, træer og buske ved golfbanen, så der altid ser flot og indbydende ud.

Hvorfor skal DU have en, havemand?

Tanken om et haveprojekt er for mange fristende, da der ikke er noget mere lækkert end at sidde i sin velholdte have på en smuk sommerdag. Det giver en helt speciel følelse at kunne invitere på middag i smukke omgivelser på terrassen, der bugner af smukke blomster, en plæne af frodigt græs og velklippede hække og buske. 

Et haveprojekt er ikke noget man kan lave på én dag og derefter regne med, at det fortsætter med at være fint og flot uden vedligehold. Orker du, som så mange andre, heller ikke kontinuerlig lugning af ukrudt, græsslåning og de mange ture til genbrugspladsen med haveaffald? 

Så er DBJ service lige noget for dig. Vi tager en snak om dine ønsker og forventninger til en smukt udseende have og lægger en plan for projektet. Når det er tid til at du igen synes at græsset trænger til at blive slået, hækkene klippet til eller hvad det ellers må være, så er vi klar med det korrekte udstyr og leverer et perfekt resultat – hver gang.

Uanset størrelsen på dit haveprojekt er det uden tvivl noget vi kan klare og vi giver dig naturligvis garanti for et flot resultat. Hos os vægtes godt håndværk og kvalitet meget højt og du er som kunde garanteret et professionelt og smukt resultat, når vi kører afsted efter endt opgave.

Som privatkunde skal du huske, at du kan anvende dit servicefradrag, når du bruger DBJ Service til at vedligeholde din have.

Vi servicerer og vedligeholder alt fra private haver, montering af golf kunstgræs, beplantning af engblomster til store opgaver for bolig og grundejerforeninger samt skoler og børnehaver. Kort sagt er intet projekt  for stort – eller for småt.

 

Kontakt